Friarealet og Østriget
Friarealet og Østdige
Friarealet omfatter nu både eng-arealer, østdiget og bådpladser. Generelt skal vi vedligeholde alt på arealet, men friarealet må aldrig ende med at fremstå som en park. Vi følger fortsat de målsætninger, som vi har for drift af friarealet. En del af disse målsætninger er at slå et stisystem og hvis muligt at forbedre stisystemet, så vi bedre kan gå ved siden af diget.
Diget på friarealet ved Knudsvej og Vernersvej
Hele friarealet ejes af grundejerforeningen også selv om der nu er kommet et østdige. Et dige som først blev bygget af grundejerforeningen som et beredskabstracé til watertubes og siden er omdøbt til østdiget. Digets funktion er at sikre alle grunde under kote 1,5 m mod oversvømmelse ved højvande i Værebro Å. Højvande kan opstå enten pga. mindre storme i Roskilde fjord(vindretningen er uheldig så vand presses ind fjorden), eller fordi opland til Værebro å har meget kraftig regnvejr. Meget kraftig og langvarig regnvejr og/eller kombineret med høj vandstand i Roskilde fjord kan få Værebro å til at “flyde over”.
Færdsel på friarealet ved Knudsvej og Vernersvej
Du har naturligvis forsat ret til at færdes på friarealet. Friarealet betyder meget for grundejerforeningen og foreningens handlingsplan for arealet er bla. at løbende at forbedre stisystemet på arealet.I forbindelse med at beredskabstracé ændres til et østdige, kan der blive behov for at forbedre stisystemet de kommende år. Dette afhænger også at det kommende driftsamarbejde med digelaget. Digelagets opgave er at sikre østdiget er intakt ved højvande i Værebro Å. Det at passe på diget betyder at græsset er intakt med et stort rodnet. Bagsiden af diget (det der vender ind mod grundene) , der vender mod grøfterne, er den side af østdiget, der er vigtigst at passe på. Her skal helst ikke være store træer eller store huller fra mosegrise og her skal vi sikre at græsset er intakt. Brug derfor stisystemet ved overgange. Grundejerforeningen vil få slået diget og friarealet mindst 2-3 gange årligt og sikre sig at arealerne til stisystemet bliver slået lidt oftere. Hele friarealet er med til at beskytte forsiden af diget, derfor er østdiget godt beskyttet på den strækning som er grundejerforeningens friareal. Det hjælper også meget at hele østdiget er bygget alene af ler. Lerdiger er et meget tunge og stabile diger. Grundejerforeningen er ikke tilhænger af hegn på friarealet, som begrænser færdsel og hindre optimal vedligeholdelse af vores areal. Skiltning og en kæde på Knudsvej kan være en nødvendighed for at forhindre kørsel med bil, knallert eller cykler på diget og stisystemet. Vores stisystem er generelt græs som i våde perioder bliver meget bløde, så husk det rigtige fodtøj.
Grøfter på friarealet
Grøfterne på friarealet passer grundejerforeningen fortsat. Dele af grøfterne vil både FORS og digelaget fremover have interesse i bliver vedligeholdt årligt ved klipning og evt. frigravning. FORS vil især have en interesse i grøfterne uden for diget, fordi udløb fra drænpumpen på Vernersvej og en ny drænpumpe på Knudsvej føres ud til grøfter på ydersiden af diget. Digelaget har særlig interesse i grøften på inderside af diget fortsat bliver vedligeholdt, da evt. gennemstrømning under diget skal pumpes ud på yderside af diget igen. Grundejerne på Knudsvej og Vernersvej har interesse i at vedligeholde deres egne grøfter i deres egen baghave og at vandet fra dissse grøfter kan føres sikkert ud på ydersiden af diget. Derfor har rigtig mange en interesse i at vi vedligeholder og passer på grøfterne.
Overvågning af vores træer – trækronen ser ikke rask ud
Om foråret skal du kigge op på trækronerne, når træerne springer ud. Selv om der ikke er noget synligt at se på træet, kan bladene fx. være gullige, slatne eller vise andre tegn på mistrivsel.
Svampeangreb eller inseker i træets rødder kan give kronesymptomer, så derfor er det vigtigt at kigge på træets generelle trivsel.