Vedtægter – Senest opdateret Maj 2005
Love
§1 -Hvem er vi
Foreningen er en grundejerforening, og hedder ”Jyllinge Sommerland”. Foreningen har til hjemsted i Jyllinge, ved foreningens kontaktpersons adresse. De følgende hovedmatrikler er omfattet: 55b m.fl., 44b m.fl. 46, 41a og 62b.
§2 – Formål
Foreningen har til formål at varetage medlemmernes interesser indadtil, såvel som udadtil overfor myndigheder, vandværk, el-værk og andre grundejerforeninger i området. Foreningen har også til formål at administrere de fælles anliggender der vedrører medlemmernes rettigheder og forpligtelser som ejere af parceller inden for grundejerforeningens område.
§3 – Medlemsskab
Enhver parcel ejer indenfor grundejerforeningens område er ifølge gældende servitutter pålagt at være medlem af foreningen, uanset om pågældende er skødehaver eller ej. Medlemskabet begynder straks fra overtagelsen af en parcel, og ophører således også derved. Eventuelle restancer til grundejerforeningen overgår til ny ejer ved overtagelses dagen. Man anses kun for værende gyldigt medlem af foreningen såfremt der ikke ude står restancer til grundejerforeningen.
§4 – Ansvar
Alle medlemmer af foreningen er pålagt at følge foreningens gældende love. Dog kan ingen medlemmer pålægges solidarisk ansvar for foreningens forpligtelser. Der hæftes kun pro rate ved medlemmets grund.
§ 5 – Organisation
Foreningen repræsenterer medlemmerne ved bestyrelse på fem medlemmer. Disse bestyrelsesmedlemmer vælges på en generalforsamling. Bestyrelsen består af følgende: En bestyrelsesformand, en næstformand, en kasserer samt to menige bestyrelsesmedlemmer. Vederlag for udført hverv i bestyrelsen fastsættes af medlemmerne på den årlige generalforsamling Formand og kasserer vælges af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastsætter selv sin forretningsorden. Valg til bestyrelsen gælder for to år, således at bestyrelsesmedlemmerne afgår på skift hvert andet år. Formanden afgår ved lige kalenderår og kasserer ved ulige år. Bestyrelsen varetager foreningens anliggender, og antager juridisk, revisions teknisk eller anden faglig bistand, hvis dette findes passende. Bestyrelsen udarbejder – om nødvendigt – en regnskabsinstruks til brug for foreningens kasserer og revisorer. Bestyrelsen kan ikke forpligte foreningen ved gældsstiftelse uden medlemmernes bemyndigelse ved en generalforsamling. Alle foreningens retshandler kan gyldigt foretages af formanden (eller næstformanden ved formandens frafald), samt et af bestyrelsens øvrige bestyrelsesmedlemmer, efter at sagen på lovlig vis er vedtaget på et bestyrelsesmøde ved en flertalsafgørelse. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre af de fem medlemmer er til stede. Er et bestyrelsesmedlem, uden anmeldt livligt frafald, udeblevet på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder, er denne automatisk udgået af bestyrelsen og erstattes af den suppleant, der er valgt med det største stemmetal på generalforsamlingen
Bestyrelsesmøde afholdes, når bestyrelsens formand finder det nødvendigt, eller når det ønskes af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer. Dog skal der afholdes et minimum af to bestyrelsesmøder hvert år. Afgørelser inden for bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er det formandens stemme der afgør sagen (ved formandens forfald, da næstformandens stemme) Der føres protokol ved alle møder og forsamlinger. I Protokollen indføres vedtagne beslutninger, samt et kort referat af forhandlingerne. Protokollen skal gennemlæses og underskrives af de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.
§ 6 – Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes ifølge beslutning enten af bestyrelsen, eller når mindst femogtyve procent (25%) af foreningens gyldige medlemmer over for bestyrelsen skriftligt fremsætter begæring derom. Af disse medlemmer har mindst halvdelen da pligt til at være til stede ved mødet. I modsat fald kan mødet erklæres ugyldigt. Ved en sådan begæring skal ekstraordinær generalforsamling afholdes senest en måned efter begæringen er kommet bestyrelsens formand i hænde (ved formandens forfald, da næstformanden). Forslag der skal behandles på ekstraordinær generalforsamling skal indgives skriftligt til bestyrelsesformanden, samtidig med at begæringen indgives. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske med mindst otte dages varsel, og indeholde oplysninger om dagsorden. Kun de forslag der er nævnt i denne dagsorden kan komme til behandling og afgørelse.
§ 7 – Generalforsamling
Generalforsamling er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i maj måned. Der indkaldes til generalforsamling med 14 dages varsel til hver enkelt husstand. Forslag til generalforsamlingen fra medlemmerne af grundejerforeningen, skal være bestyrelsen i hænde senest d. 1. april og vil blive skrevet i indkaldelsen i overskriftsform. Bestyrelsen er forpligtet til senest d. 15. marts at advisere om fristen for indlevering af forslag. Generalforsamlingen vælger dirigent, der leder forhandlingerne og endeligt afgør alle spørgsmål om sagernes behandling og stemmeafgivning. Denne dirigents formål er at varetage, at generalforsamlingen kan afvikles i god ro og orden, og at ethvert medlem der ønsker at blive hørt har mulighed for dette. Dirigenten kan deltage i debatten på lige fod med ethvert andet medlem. Stemmeafgivning finder sted ved håndsoprækning, medmindre bestyrelsen eller et minimum af fem medlemmer af grundejerforeningen ønsker skriftlig afstemning. Hver parcel ejer har én stemme – uanset hvor mange parceller denne måtte eje og uanset antal deltagere fra husstanden ved generalforsamlingen (se bilag A for eksempler). For at et medlem kan deltage i afstemninger skal repræsentanter for husstanden være gyldige medlemmer (dvs. ikke have nogen udestående restancer til grundejerforeningen). Medlemmer kan lade sig repræsentere ved fuldmagt via et fuldgyldigt medlem. Et medlem kan dog højest repræsentere yderligere én parcel ejer, når skriftlig meddelelser herom med behørig dokumentation overdrages bestyrelsen umiddelbart før generalforsamlingens afholdelse.
Generalforsamlingen og møder, der er lovligt indvarslede, er beslutningsdygtige, såfremt der kan foretages en flertalsafgørelse. Det skal dog til enhver tid tilstræbes at menig medlemmers interesser varetages.
§8 – Dagsorden
Dagsorden til den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Forslag
5. Valg
6. Fastsættelse af kontingent og honorar
7. Eventuelt
§9 – Lovændringer
Lovændringer kan kun ske på generalforsamlinger. Alle lovændringer skal vedtages ved medlemmernes stemmeafgivelse. Lovændringerne er kun vedtaget såfremt de vedtages med et stemmeflertal på 2/3 af de fremmødte, gyldige medlemmer.
§10 – Kontingent
Det årlige kontingent fastsættes på generalforsamlingen og er gældende for hver parcel i grundejerforeningen. Kontingentet skal indbetales til foreningens postgirokonto to gange årligt, 1. april og 1. oktober. Kommer et medlem i restance opfordres det en gang skriftligt til at bringe dette forhold i orden. Er dette ikke sket inden for en måned vil restancen med påløbne omkostninger blive overdraget til retslig inkasso. Medlemmer der overdrager deres ejendom i løbet af foreningens regnskabsår, og som derved ophører med at være medlemmer, har intet krav på tilbagebetaling af medlemskontingentet eller andre beløb, så som dele af foreningens formue eller de af foreningens eventuelt dannede fonde.
§11 – Oplysninger om medlemmer
Foreningens kasserer fører et medlems kartotek, der indeholder oplysninger om medlemmernes navne og adresser. Medlemmerne opgiver ved indmeldelse deres bopæl, og er forpligtet til at meddele kassereren enhver adresseændring
§12 – Regnskabsår
Foreningens regnskabsår er 1. april – 31. marts, gældende fra år 2002. Bestyrelsen offentliggøre regnskabet til foreningens medlemmer samtidig med indkaldelse til den ordinære generalforsamling.
§13 – Kassebeholdning
Den kontante beholdning i foreningen må ikke overstige Kr. 2.000 – Resterende kontante beholdninger i foreningen skal indsættes på foreningens bank- eller girokonto. Alle transaktioner på diverse konto skal godkendes ved formandens (i tilfælde af hans forfald, da næstformandens) underskrift på bilag.
§14 – Ordensreglement
Bestyrelsen udarbejder et ordensreglement, der forelægges generalforsamlingen, ligesom ændringer og tilføjelser til reglementet kun kan foretages med generalforsamlingens godkendelse. Det påhviler bestyrelsen at påse at ordensreglementet overholdes.
Love – Bilag A
Indhold
Her under er givet et par eksempler der forklarer opbygningen af systemet med én stemmer pr. parcel ejer, samt for repræsentation ved fuldmagt.
Eksempel 1
Et firma, eller en enkeltperson, opkøber en række parceller inden for grundejerforeningen. Dette firma er altså parcel ejer. Firmaet kan dog kun deltage i afstemninger på generalforsamlinger med én stemmer, og kan derfor ikke anses for at kunne manipulere en given afstemning
Eksempel 2
Et medlem kan kun repræsentere én parcel ejer ved fuldmagt, foruden sig selv. Dette for at undgå at en enkelt person kan misbruge indsamlede fuldmagter til at manipulere en afstemning.
Ordensreglement
Formål
I Jyllinge Sommerland ønsker vi at der skal være til at være for alle. Derfor opfordrer vi til at alle i det daglige husker at tage hensyn til deres omgivelser. I den daglige færdsel på vores veje skal vi huske på at vi ikke har fortove, så det er vigtigt at alle er med til at sikre de bedst mulige forhold for alle cyklende og gående ved vejene
§1
Det påhviler enhver parcel ejer at vedligeholde sin grund og rabat, således at det ikke er til gene for naboer og folk der færdes i området. Såfremt en parcel ejer ikke selv formår at vedligeholde sin grund, kan denne – efter gentagne personlige henstillinger fra bestyrelsen – drages til økonomisk ansvar for den udgift der måtte være ved at forholdes bringes til orden.
§2
Enhver parcel ejer er pligtig til at holde vejarealet ud fra grund ud mod vejens midte ordentlig og rent for ukrudt. Dette er for at undgå skader på asfalten, og for at sikre at færdsel til fods kan foregå uhindret.
§3
Al færdsel på vejen skal foregå med størst mulige hensyntagen til området og de mennesker der bor her. Derfor opfordres der til at køre langsomt (maks. 30 km/t).
§4
Det er ikke tilladt at:
– grave i, eller på anden måde beskadige fællesarealer
– henkaste eller afbrænde affald på eller ved fællesarealerne
– beskadige beplantning på foreningens arealer
– parkere eller campere på fællesarealer – færdes med motorkøretøjer udenfor vejene
§5
Afbrænding af affald må ikke finde sted i henhold til gældende politivedtægt
Yderligere
Vær opmærksom på at det ikke påhviler grundejerforeningen, eller dennes bestyrelse, at sikre at gældende politivedtægter overholdes. Således skal klager over eksempelvis støj fra husdyr, fritgående husdyr, manglende overholdelse af hastigheds begrænsninger i området, m.v. rettes direkte til politiet